Internet vil i de kommende år få en mere og
mere dominerende position. På et eller andet tidspunkt i fremtiden vil man sikkert
begynde at diskutere, om det stadig giver mening at trykke ting på papir, når det er
meget nemmere og hurtigere at lægge dem ud på Nettet. Denne udvikling gælder ikke bare seriøse ting, men også
tidsfordriv som krydsord.
Det viser sig, at Internet-krydsord faktisk er
sjovere end almindelige krydsord. Grundene er følgende:
- Papirkrydsord er endimensionale enten kan man gætte dem,
eller også kan man ikke. Internet-krydsord har mulighed for
straks at hjælpe løseren, der er kørt fast, med enkeltbogstaver eller løsningen på
hele opgaven. Internet-krydsord kan desuden indeholde henvisninger og links til det
gigantiske opslagsværk, som Nettet udgør.
- De kan indeholde et væld af multimediale ting, som papirkrydsord kun
kan drømme om: Lydklip, fotos i fuld farve, små videoclips, etc.
- Hvis man har lyst til at udlodde præmier, er det uendeligt meget
nemmere for løseren at sende ind. Man sparer frimærke, konvolut og turen til
postkassen.
- Krydsord er faktisk gode som reklamesøjler: Man finder krydsorden
på sit yndlings-Internetsted, cutter Internet-forbindelsen (for at spare lidt
telefon-penge), og mens man bruger 10-15 minutter på at gætte krydsorden, kan man kigge
lidt på reklamebannere. Det er ikke værre end reklamen i midten af nogle aviskrydsord.
- Vi laver også egentlige reklamekrydsord for firmaer, mm. De kan fx
indeholde ord og begreber, der beskriver det produkt, som er opgavens emne.
Internet er blevet noget selvfølgeligt for mange
og computeren bruges i stigende grad til andet end arbejde: Spil, Internet-surfing,
etc. Også krydsord virker smartere, hvis de er i en Internet-udgave.
For at en krydsord skal fungere på Internet, skal den være enkel på overfladen
og raffineret underneden.
Lexi kan levere et helt færdigt produkt. Opgaverne
skræddersyes ifølge kundens ønsker (størrelse, indhold, mm). Krydsordene er derefter
fuldt funktionsdygtige i alle henseender og skal bare lige uploades til Net-siden.
Er De interesseret i at høre mere om Internet-krydsord til Deres avis-, blad- eller
firma-Internetside, så kontakt os: mail@lexi.dk |